3POINT
Nyheder17. apr. 2015

Holst: Endelig kan vi vise vores fans god fodbold på Brøndby Stadion

Frederik Holst og holdkammeraterne glæder sig til at kunne vise Brøndbys fans god fodbold på Brøndby Stadion på det nye græstæppe. Det bliver dog stadig en hård

3point person
3point.dk17. apr. 2015

Frederik Holst og holdkammeraterne glæder sig til at kunne vise Brøndbys fans god fodbold på Brøndby Stadion på det nye græstæppe. Det bliver dog stadig en hårdt spillet kamp med mange dueller, vurderer han. Brøndby har fået lagt nyt græstæppe og det er noget der glæder et Brøndby-hold, som har været tvunget til at spille på en helt anden måde end de ønsker, når de har spillet på hjemmebane. Pointene har de blå/gule dog hentet på trods af det, måske på grund af den altid flotte opbakning? Nu glæder Frederik Holst sig til at vise fansene noget god fodbold på Brøndby Stadion. - Det bliver dejligt at spille på den nye bane og det er noget vi alle sammen glæder os til. Nu kan vi endelig vise vores fans noget god fodbold på eget græs, selvom vi stadig skal have arbejdshandskerne på og gå ind i alle dueller og være opmærksomme på standarder, fortæller Frederik Holst til 3point.dk. To gange i efteråret tabte Brøndby mod oprykkerne fra Hobro, som kommer til Brøndby Stadion for første gang på søndag. Der er derfor også revanche til gode for Brøndby-holdet. - Vi vil og skal selvfølgelig have revanche for de to sidste opgør mod dem, men vi tænker mere på at spille godt og vinde kampen og forblive på tredjepladsen. - Jeg så egentlig frem til et hårdt spillet kamp med masser af dueller i luften, som det har været de sidste mange gange på vores hjemmebane. Men nu har vi fået hollandsk græs, så nu tror jeg det bliver en kamp, hvor vi vil dominere det meste af tiden, siger Holst ti 3point.dk. Kampen mellem Brøndby og Hobro spilles på søndag klokken 17.00.

Mest kommenterede nyheder