Holmbert bankede Brøndby til stor sejr over OB
Brøndby og OB's reserver mødtes mandag eftermiddag i Odense. Her blev islandske Holmbert Fridjonsson dobbelt målscorer i en kamp Brøndby vandt med 3-0. FOTO: Ro

Brøndby og OB's reserver mødtes mandag eftermiddag i Odense. Her blev islandske Holmbert Fridjonsson dobbelt målscorer i en kamp Brøndby vandt med 3-0. FOTO: Robert Hendel Brøndby sendte et overordentligt offensivt reservehold til Odense og det skulle vise sig at give pote. Brøndby hentede nemlig en sejr på 3-0, som dog sagtens kunne have været større. OB havde også muligheder undervejs, blandt andet en kæmpechance til Kenneth Zohore, men generelt var gæsterne dominerende og farligst. Holmbert Fridjonsson åbnede ballet efter 12 minutters spil. Alexander Szymanowski sendte islændingen i dybden og omgivet af OB-folk eksekverede han iskoldt og bragte Brøndby foran 1-0 - en stilling der holdt til pausen. I anden halvleg kom Holmbert på tavlen igen - og igen efter oplæg fra Szymanowski, som sendte bolden ind over og den høje angriber satte hovedet på og bragte Brøndby foran 2-0. Med knap et kvarter igen ville Ariel Nuñez også være med. Han fik vippet bolden i mål efter indlæg fra Patrick da Silva. Kampen endte 3-0, men i de sidste minutter havde Brøndby flere store chancer for at udbygge. 3point.dk bringer senere et fyldigt referat af kampen.