.jpg%3F2026-07-03T14%253A06%253A54.808Z&w=3840&q=75)
Teis Markfoged
Hoff Thorup: En kamp mellem to gode hold
En ting frustrerede tydeligvis gæsterne cheftræner, da 3point.dk mødte ham til en reaktion i mixed zone efter kampen. Men det var også en træner, der havde oplevet en topkamp mellem to dygtige mandskaber, og som derfor heller ikke koblede et dårligt resultat sammen med en dårlig præstation.

Frustrationen var naturligvis tilstede for Johannes Hoff Thorup, da han søndag efter efter 90 minutters fodbold på Brøndby Stadion havde set sit mandskab fra FC Nordsjælland tabe med 2-1 til hjemmeholdet, hvor det sidste mål kom efter en situation, hvor cheftræneren følte der kunne have været frispark. Det var dog ikke en situation, hvor gæsternes træner ville skyde direkte på dommeren, men nøjedes med en indirekte kritik:
- I har set den, jeg har set den, og alle har en holdning til den.
Det afstedkom efter kampen et manglende håndtryk mellem de to holds cheftrænere, en konflikt som Hoff Thorup dog hurtigt afmonterede:
- Selvfølgelig var jeg frustreret. Men hvad der sker derinde bliver derinde.
Den gæstende cheftræner var ikke sen med at kalde det for en topkamp, hvor begge to var taktisk godt indstillede på modparten:
- Det var en taktisk stærk kamp af to hold, der var sat godt op til hinanden, men som alligevel lykkedes med at finde nogle små sprækker hos hinanden.
Spurgt ind til, hvad FCN lykkes godt med uddybede Hoff Thorup:
- Vi tager intesiteten ud af deres pres ret hurtigt. Vores boldomgang er god fra starten af kampen. Men så kommer målet som en mavepuster, fra en af de få gange de rigtig får truet os i første halvleg.
Modsat erkendte han også det var en dygtig opsat modstander, hvor Brøndby også vist deres styrker i andre momenter af spillet, som FCN måtte tilpasse sig efter:
- Brøndby har nogle gode opbygninger, som gør vi har svært ved at lægge et højt tryk på dem især i første halvleg. Det accepterer vi løbende, og så må det så i stedet være den næste bold, det næste indspil, som vi forsøgte at tage dem på.
Det var en følelse af at hans hold styrede det sidste kvarters tid af kampen, hvor FCN skulle op og jagte en scoring for bare at få det ene point:
- Vi laver et godt modsvar på deres scoring til 2-1, og tager igen initiativet i kampen. Vi holder et tryk ned mod deres mål det sidste kvarter.
Det var derfor også mere frustration over resultatet end præstationen at spore hos Johannes Hoff Thorup, som havde roser til sit FCN hold:
- Ud fra det et fodboldfagligt perspektiv gør spillerne alt der skal til for at få point herude i dag, og så bliver det afgjort, når vi spiller på Brøndby Stadion mod et godt hold, af de små detaljer.