3POINT
Anton Skipper

Teis Markfoged

Nyheder16. feb. 2021

Hobro-træner efter Skippers debut: Han bliver bedre og bedre

Peter Sørensen kan godt se, at der er noget rust der skal bankes af Anton Skipper efter debuten i Hobro-trøjen, men han er glad for at have lejet stopperen i Brøndby.

3point person
Daniel Mads Andresen16. feb. 2021

Brøndby benyttede vinterpausen til at sende forsvarsreserven Anton Skipper på græs i Hobro IK i 1. division.

Lørdag fik Skipper debut, da han og Hobro gæstede HB Køge og fik 1-1. Anton Skipper startede på banen og fik 90 minutter i sin debut, og selvom Hobro-træner Peter Sørensen godt kunne se noget rust, der skal bankes af Skipper, var han fint tilfreds med indsatsen.

- Ham og Hugo (Andersson, red.) er usammenspillede, de har kun spillet et par halvlege sammen, så det bliver helt sikkert bedre. Jeg synes, det var tilfredsstillende i dag. Han er en god dreng, og han bliver bedre og bedre for hver dag der går, og han vil også blive bedre og bedre i takt med, at han får flere og flere kampe og flere træninger med holdet, sagde Peter Sørensen efter kampen til 3point.dk.

- Jeg synes, han er en all-round god stopper. Han vinder sine nærkampe. Måske savner vi lige de sidste procenter lige nu, man kan se at han vinder sine dueller, men han får måske ikke stanget den langt nok væk. I boldomgangen mangler der lidt i forhold til det niveau, han vil kunne nå. Men det er så længe siden, han har spillet, så han vil blive bedre i de nærmeste uger, ligesom en hel del af de andre spillere, vi har.

Anton Skipper vender efter planen tilbage til Brøndby IF efter denne sæson.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder