3POINT
Nyheder10. aug. 2019

Hobro-forsvarer opmærksom på skarp Wilczek og sårbar Brøndby-defensiv

Hobros forsvarsspiller Jesper Bøge er opmærksom på at Kamil Wilczek skal lukkes ned, men samtidig skal de også skabe noget den anden vej, hvor Brøndby har set s

3point person
3point.dk10. aug. 2019

Hobros forsvarsspiller Jesper Bøge er opmærksom på at Kamil Wilczek skal lukkes ned, men samtidig skal de også skabe noget den anden vej, hvor Brøndby har set sårbare ud, siger han. FOTO: Teis Markfoged DS Arena i Hobro lægger søndag aften græs til, når Brøndby IF kommer på besøg i Superligaen. Hobro har endnu ikke tabt i denne sæson, men har spillet tre gange uafgjort og senest besejret Silkeborg IF. Den stime vil de gerne bygge videre på mod Brøndby, lyder det fra forsvarsspilleren Jesper Bøge. - Nu har vi fået en rigtig god start på sæsonen, og den skal vi ud og bygge videre på mod Brøndby, men vi ved også godt, at det bliver en svær kamp. Nu møder vi en af de store, som man siger, så det er med at være klar fra start i hvert fald, siger Bøge til Hobros hjemmeside. De er opmærksomme på at få lukket Kamil Wilczek ned, men ser også muligheder den anden vej, hvor Brøndbys defensiv har set skrøbelig ud. - Mange ting skal lykkes. Vi skal være gode defensivt og få lukket ned for deres offensive profiler. Vi skal sidde tæt på Kamil Wilczek. Det ser ud til at han scorer i hver kamp i øjeblikket, så det bliver i hvert fald vigtigt. Så skal vi også skabe noget den anden vej, hvor Brøndby også har set lidt sårbare ud, så det skal vi ud og udnytte. Kampen mellem Hobro IK og Brøndby IF fløjtes i gang søndag aften klokken 18.00.

Mest kommenterede nyheder