3POINT
Nyheder9. apr. 2020

Hlynsson: Brøndby vidste ikke hvad de skulle stille op med unge og lovende talenter

Den unge islænding Agust Hlynsson blev hentet til Brøndby IF som et stort talent, men gennembruddet udeblev. Han mener ikke, at Brøndby dengang vidste, hvordan

3point person
3point.dk9. apr. 2020

Den unge islænding Agust Hlynsson blev hentet til Brøndby IF som et stort talent, men gennembruddet udeblev. Han mener ikke, at Brøndby dengang vidste, hvordan man udvikler talenter. Mange forventede, at Agust Hlynsson ville blive et stort hit i Brøndby IF, da klubben i 2017 hentede ham i engelske Norwich. Men sådan gik det ikke, og halvandet år senere vendte islændingen hjem til Island uden et eneste spilleminut for førsteholdet. Hans oplevelse af klubbens talentafdeling var, at man ikke for alvor vidste, hvad man lavede. - Tiden i Brøndby var meget speciel. Ligegyldigt hvor godt jeg gjorde det, gjorde de aldrig, hvad de havde sagt. På det tidspunkt vidste klubben meget lidt om, hvad de skulle stille op med unge og lovende talenter, siger Agust Hlynsson til fotbolti.net ifølge tipsbladet.dk. - Det var en stor skuffelse, at jeg ikke spillede ligakampe for dem, men jeg spillede mange testkampe og formåede blandt andet at lave en assist til Teemu Pukki. Men det var en skuffelse ikke at nå hele vejen. Agust Hlynsson spiller nu i islandske Vikingur.

Mest kommenterede nyheder