3POINT
Nyheder30. nov. 2016

Hjulsager vil holde afstanden til efterfølgerne

Andrew Hjulsager ser onsdagens kamp mod Randers som meget vigtig, også fordi en sejr kan betyde, at Brøndby holder afstanden til forfølgerne i tabellen. Efterår

3point person
3point.dk30. nov. 2016

Andrew Hjulsager ser onsdagens kamp mod Randers som meget vigtig, også fordi en sejr kan betyde, at Brøndby holder afstanden til forfølgerne i tabellen. Efterårssæsonen lakker mod enden. Brøndby har tre kampe tilbage. Én af dem spilles onsdag aften i Randers. Andrew Hjulsager er tilbage i Brøndby-truppen efter at have afsonet karantæne. Han ser opgøret mod kronjyderne som særdeles vigtigt, også i forhold til at holde efterfølgerne i ligaen - blandt andre Randers - bag sig i tabellen. - Det er altid vigtigt at hente alle tre point, og når vi kaster et blik på stillingen, er det en rigtig vigtig kamp, så vi kan holde afstanden til efterfølgerne, siger han til klubbens hjemmeside. - Randers spiller anderledes end os. De står kompakt og spiller på hurtige omstillinger med mange indlæg og en meget fysisk spillestil, så vi skal være dygtige til at forsvare feltet, når de kommer til indlæg. Det er en dygtig modstander, men jeg er sikker på, at vi slår dem, hvis vi spiller vores eget spil. Det er vores mål. Der er kampstart i Randers onsdag aften klokken 20.00.

Mest kommenterede nyheder