Hjulsager: Vi dræber dem til sidst
Brøndby besejrede søndag aften FC Vestsjælland med 4-0. Andrew Hjulsager var tilbage at finde i startopstilling og kvitterede med en flot assist. Kantspilleren

Brøndby besejrede søndag aften FC Vestsjælland med 4-0. Andrew Hjulsager var tilbage at finde i startopstilling og kvitterede med en flot assist. Kantspilleren følte, at Brøndby dræbte modstanderen til sidst. Brøndby-talentet, Andrew Hjulsager, var tilbage i startopstillingen for Brøndby, da de søndag aften tog imod FC Vestsjælland på Brøndby Stadion. Dén disposition viste sig at være en god idé, da Hjulsager spillede en god kamp og blandt andet kvitterede for tilliden med en assist til Johan Larssons 3-0-scoring. Hjulsager selv er da også godt tilfreds med kampens forløb. - Jeg synes vi kommer godt ud til første halvleg og spiller fint nok i anden fase på midten af banen, men mangler at være helt skarpe på den sidste tredjedel. I anden halvleg kommer vi ud med stor energi og sætter os hurtigt på spillet. Så får vi scoret to mål på standarder hurtigt, og det hjælper på det hele og tvinger dem (FC Vestsjælland, red.) frem og så dræber vi dem til sidst. Jeg synes det var en god kamp, siger Hjulsager til 3point.dk efter kampen. Det var Hjulsagers første start i forårssæsonen, men den unge elegantier følte at det gik godt, og håber at præstationen var nok til at give genvalg mod OB på søndag. - Jeg synes det gik fint nok. Jeg ville gerne have været lidt mere med på den sidste tredjedel og i de farlige aktioner. Jeg har en assist og nogle flere afleveringer, men jeg følte, at jeg manglede selv at komme frem til nogle flere spark, men det er jeg sikker på nok skal komme i de næste kampe. - Jeg føler, at jeg gjorde det godt og at vi spillede en god kamp, så jeg håber på at jeg har vist mig godt nok frem til at jeg kan starte inde i næste kamp, siger Hjulsager til 3point.dk. Brøndby spiller mod OB på søndag klokken 19.00.