3POINT
Nyheder17. feb. 2017

Hjulsager tror på debut søndag

Andrew Hjulsager har haft en stressende start i Celta Vigo, men midtbanespilleren tror på, at han får debut mod Osasuna søndag. Det hele gik meget stærkt, da An

3point person
3point.dk17. feb. 2017

Andrew Hjulsager har haft en stressende start i Celta Vigo, men midtbanespilleren tror på, at han får debut mod Osasuna søndag. Det hele gik meget stærkt, da Andrew Hjulsager skiftede til Celta Vigo på transfervinduets sidste dag. Han har også stadig sin debut til gode hos de lyseblå, men han tror snart, at debuten falder. - Jeg blev siet fra mod Atletico Madrid, men jeg tror, at jeg får min debut på søndag, når vi møder Osasuna, siger Hjulsager til 3point.dk Siden Andrew Hjulsager blev en del af den spanske klub har de spillet to hjemmekampe og to udekampe, så der har været nok at se til for danskeren. - Det gik lidt stærkt det hele, da jeg kom herned. Der har været rigtig mange kampe og mange praktiske ting, så jeg har ikke nået at danne mig et stort indtryk af, hvordan det er her nede. LÆS OGSÅ: Hjulsager: Målet mod FCK var mit bedste i Brøndby-trøjen Selvom han blev sorteret fra inden den endelige trup mod Atletico Madrid, mener Hjulsager alligevel, at kampen var et godt pejlepunkt for, hvad han kan forvente sig af sit nye hold og liga. - I Atletico-kampen kunne man virkelig se, at det var spillere på den øverste hylde, og det gik stærkt. Der var virkelig nogle af spillerne, hvor man kunne se, okay – det her, det er sgu topklasse, siger han. - Til træningen kan jeg også se, at det er en helt anden intensitet. Når vi spiller intervalspil kan jeg se, at der er ikke nogle spillere, hvor førsteberøringen eller pasningerne ikke er i orden. Kampen mellem Celta Vigo og Osasuna fløjtes op klokken 18:30.

Mest kommenterede nyheder