3POINT
Nyheder2. jun. 2016

Hjulsager på tavlen i flot dansk comeback

Andrew Hjulsager kom på tavlen, da det danske U23-landshold leverede et fint comeback mod Honduras og vandt 4-3. Det danske U23-landshold med Niels Frederiksen

3point person
3point.dk2. jun. 2016

Andrew Hjulsager kom på tavlen, da det danske U23-landshold leverede et fint comeback mod Honduras og vandt 4-3. Det danske U23-landshold med Niels Frederiksen i spidsen tester i disse dage OL-formen i Korea, hvor de er med ved en lille turnering med fire nationer. Onsdag formiddag spillede Danmark første kamp, da de mødte Honduras. Danskerne fik en mareridts-start. Da der var spillet syv minutter var de bagud 2-0. Lidt af en chokstart for det danske mandskab, som havde Andrew Hjulsager i startopstillingen og Patrick da Silva og Frederik Holst på bænken. Men Danmark leverede et flot comeback allerede inden dommeren fløjtede til pause. Lasse Vigen fik reduceret til 2-1, inden Esbjergs Casper Nielsen udlignede til 2-2. Men Nicolai Brock-Madsen, som var blevet indlemmet i den danske trup, scorede et fint hovedstødsmål inden pausen og sørgede for at Danmark kunne gå til pause foran 3-2. I anden halvleg var Andrew Hjulsager på pletten efter fem minutters spil. Han hakkede flot et frispark direkte i kassen og så var danskerne foran 4-2 efter et flot comeback. Patrick da Silva blev skiftet ind i opgøret. Til sidst i kampen fik Honduras reduceret til 4-3, men den danske sejr var en realitet og det var et flot mål af Brøndbys Andrew Hjulsager også. Kampen i tal: 5. minut: 0-1 7. minut: 0-2 22. minut: 1-2, Lasse Vigen 32. minut: 2-2, Casper Nielsen 41. minut: 3-2, Nicolai Brock-Madsen 50. minut: 4-2, Andrew Hjulsager 90. minut: 4-3

Mest kommenterede nyheder