3POINT
Nyheder3. sep. 2014

Hjulsager nærmer sig topformen

Andrew Hjulsager fik tirsdag fuld spilletid på det danske U/20-landshold, og Brøndby-spilleren nærmer sig topformen. Klubkammeraten Svenn Crone spillede også fr

3point person
3point.dk3. sep. 2014

Andrew Hjulsager fik tirsdag fuld spilletid på det danske U/20-landshold, og Brøndby-spilleren nærmer sig topformen. Klubkammeraten Svenn Crone spillede også fra start. I disse dage er det danske U/20-landshold i Slovakiet, og med på turen er de to Brøndby-spillere Svenn Crone og Andrew Hjulsager. Tirsdag stod programmet på en noget kaotisk kamp mod U/20-landsholdet fra De Forenede Arabiske Emirater. Blandt andet måtte kampen afsluttes allerede efter 80 minutters spil på grund af et delvist svigtende lysanlæg. De rød/hvide overvandt dog alle besværlighederne og viste en god indstilling og parathed. Kampen blev vundet 1-0 på et mål af Lyngby-forsvareren Mads Nordam efter knap 20 minutters spil på en ripost efter et hjørne. I det hele taget var første halvleg spillemæssigt den klart bedste fra danskernes side.

Klar til en times Superliga-bold

Brøndbys offensive tekniker Andrew Hjulsager er først for nylig kommet tilbage efter en længere skadespause og spillede sine første reelle kampminutter siden. Det blev til hele kampen, og Brøndby-talentet følte, at det gik godt. - Jeg spillede alle 80 minutter, og det gik godt. Med min form kan jeg mærke, at jeg sagtens kan holde til 60 i en Superliga-kamp, siger Andrew Hjulsager til 3point.dk fra Slovakiet. Med fra start i landskampen var endvidere Svenn Crone, der gav sit bidrag til danskernes gode første halvleg, inden Brøndby-backen i pausen blev erstattet af Jacob Dehn fra Randers FC.

Mest kommenterede nyheder