3POINT
Nyheder14. okt. 2015

Hjulsager matchvinder for Danmark

Danmark vandt tirsdag aften 1-0 over Bulgarien i kvalifikationen til U/21-EM. En af banens bedste og matchvinder var Andrew Hjulsager fra Brøndby IF. Foto: Robe

3point person
3point.dk14. okt. 2015

Danmark vandt tirsdag aften 1-0 over Bulgarien i kvalifikationen til U/21-EM. En af banens bedste og matchvinder var Andrew Hjulsager fra Brøndby IF.Foto: Robert HendelEfter 0-0 i fredags mod Wales på Aalborg Stadion skulle Danmark tirsdag aften samme sted spille sin anden kamop i kvalifikationen frem mod U/21-EM i 2017. Modstander var gruppens tophold Bulgarien, og med fra start for de rød/hvide var blandt andre de to Brøndby-spillere Frederik Holst og Andrew Hjulsager. Specielt sidstnævnte gjorde sig positivt bemærket som en af banens absolut bedste spillere, og Andrew Hjulsager krydrede indsatsen med kampens eneste scoring, da der manglede omkring 20 minutter af opgøret. Udover målet havde Hjulsager - med udgangspunkt på venstre kant - flere aktioner, som burde have ført til scoringer, men holdkammeraterne brændte på det skammeligste.

En svær detalje af Hjulsager

I det hele taget sad Danmark tungt på det meste af kampen og burde have kørt en komfortabel sejr hjem, men specielt den tidligere Brøndby-spiller Kenneth Zohore havde ikke fået indstillet sigtekornet korrekt. Bulgarien havde ikke meget at komme med og var kun farlige en enkelt gang hen mod slutningen af kampen. Keeper Jeppe Højbjerg fra FC Fredericia reddede flot et nærgående langskud. Ved scoringen var Kenneth Zohore fra OB og AaB's Jakob Blåbjerg blevet spillet fri i feltet, men de fik forstyrret hinanden, så bolden blev tabt. Andrew Hjulsager kom imidlertid hurtigt ind fra venstre, overtog bolden og tog et enkelt træk på tværs, inden han med højre fod sparkede bolden fladt ind i det korte hjørne fra kanten af feltet. En svær detalje, da Hjulsager afsluttede skråt imod sin egen løberetning.

Thomas Frank som vidne

Med sin indsats - med Brøndby-træner Thomas Frank som vidne og medkommentator for DR3 på Aalborg Stadion - kan Andrew Hjulsager ikke undgå at komme hjem til Vestegnen med tanken fyldt godt op af selvtillid. Så må tiden vise, om Frank finder plads i startopstillingen til den 20-årige offensivspiller til kampen på udebane mod Viborg FF. Hjulsager blev i øvrigt skiftet ud kort efter scoringen. Udover en enkelt stor fejl i første halvleg, der kunne have kostet dyrt for Danmark, så spillede Frederik Holst en ganske solid kamp på højre back, mens det tidligere Brøndby-talent Andreas Christensen - lejet ud fra Chelsea FC til Borussia Mönchengladbach - var bedste mand i det danske forsvar.

Nørgaard taget hjem med skade

Fredag aften var alle fire Brøndby-ejede spillere i den danske trup i startopstillingen mod Wales, mens der denne gang kun var fundet plads til Hjulsager og Holst. Den til Randers FC udlejede venstre back, Patrick da Silva, sad på bænken hele kampen, mens Christian Nørgaard slet ikke var i truppen tirsdag. Midtbanespilleren var taget hjem til Vestegnen med en overbelastningsskade. Med sejren har Danmark nu fire point for to kampe og kan selv afgøre sin videre skæbne i gruppen, hvor de øvrige hold - udover Bulgarien og Wales - er Rumænien, Armenien og Luxembourg. De næste kampe er 13. november på udebane mod Rumænien og 17. november mod Armenien hjemme på Aalborg Stadion. De i alt ni gruppevindere går direkte til EM-slutrunden, mens de fire bedste 2'ere skal spille playoff.Stillingen i Gruppe 5 Link til video fra dr.dk med Hjulsagers scoring

Mest kommenterede nyheder