Hjulsager føler sig tilbage efter formdyk
Andrew Hjulsager leverede en flot indsats i Brøndbys 2-1-sejr over Viborg søndag aften. En indsats, som Hjulsager har higet efter at kunne levere igen efter et

Andrew Hjulsager leverede en flot indsats i Brøndbys 2-1-sejr over Viborg søndag aften. En indsats, som Hjulsager har higet efter at kunne levere igen efter et mindre formdyk ovenpå en fremragende sæsonstart. Brøndby vandt søndag 2-1 over Viborg på udebane. En sejr som kom i hus efter et fremragende mål fra en velspillende Andrew Hjulsager. Hjulsager selv var efter kampen tilfreds med sin egen indsats, og føler, han er på vej tilbage på det niveau, han startede sæsonen på. -Der kom en periode efter første landskampspause hvor jeg manglede meget energi. Jeg lever rigtig meget på, at jeg kan løbe mange højintense meter og køre modstanderne døde på den måde, og den energi manglede jeg. Nu har jeg fået en pause mod AGF og Frem, og det har hjulpet mig rigtig meget. Jeg føler jeg er på samme energiniveau som jeg var i starten af sæsonen, og præstationerne er også begyndt at kommenu, sagde Hjulsager efter kampen til 3point.dk. Han peger på den nye, hårde spillestil som en af flere grunde til formdykket. -Det er en hård spillestil. Jeg løber rigtig mange kilometer i løbet af en kamp, nogle gange er jeg oppe på 13 kilometer, og mange af dem er højintense, så selvfølgelig er det hårdt at spille. Men der er flere grunde til at jeg har dykket lidt. Det er også meget normalt at man ikke kan holde det niveau som jeg havde i starten af sæsonen over en hel sæson. Så havde jeg jo lavet 30 kasser i sæsonen, lyder det fra en storsmilende Hjulsager. Andrew Hjulsager har i denne sæson spillet 15 kampe for Brøndby, og hans mål mod Viborg var hans 7. i sæsonen.