3POINT
Nyheder2. feb. 2017

Hjulsager: Er i bund og grund Brøndby-dreng og vil gerne give noget tilbage

Andrew Hjulsager er fortid i Brøndby IF, men han mindes 13 gode år i klubben. Han kalder sig selv en Brøndby-dreng, der gerne vil give noget tilbage til klubben

3point person
3point.dk2. feb. 2017

Andrew Hjulsager er fortid i Brøndby IF, men han mindes 13 gode år i klubben. Han kalder sig selv en Brøndby-dreng, der gerne vil give noget tilbage til klubben. På transfervinduets sidste dag solgte Brøndby 22-årige Andrew Hjulsager til Celta Vigo i La Liga. Dermed tjener klubben også penge på den egenavlede spiller, som havde kontraktudløb med de blågule til sommer. - Det er på mange måder den perfekte afsked både for mig og for klubben. Det betyder meget for mig, at Brøndby IF kommer til at tjene penge på et salg af mig, men det er også fedt at kunne vise Masterclass-spillerne og de unge talenter, at når man spiller i Brøndby IF, er det en vej ud til de store ligaer i Europa, hvis man gør det godt, siger Hjulsager i et afskedsinterview med brondby.com. Andrew Hjulsager var i Brøndby fra sit 9. til sit 22. leveår og det har været gode år med op- og nedture for den offensive midtbanespiller. - Det har været 13 fantastiske år med op- og nedture. Heldigvis mest det første, specielt i ungdomsårene hvor André Folkersen, ”Krølle,” John Ranum, ”Turbo” og mange flere trænere og frivillige har betydet meget for mig og det kæmpe stykke, de laver arbejde for klubben. Og så har jeg haft en fantastisk halvsæson sammen med resten af holdet i Alka Superligaen under coach. Nu fortsætter Hjulsagers eventyr så i Spanien, men han kommer til at savne de blågule fans. Men måske vender han tilbage en dag, ligesom andre har gjort det før ham. - At blive kaldt ned til en fenerbahce inden kampen, at fansene synger ens navn, når man har scoret, deres støtte i med- og modgangen og når de på udebane overtager et stadion, så det føles som at være på hjemmebane. Det kommer jeg til at savne, for det er uden sammenligning de bedste fans i Danmark. - Men hvem ved, det kan være, at jeg får lov til at opleve det igen. Jeg kunne sagtens forestille mig selv vende tilbage til Brøndby IF engang, når min karriere i udlandet slutter. Jeg er i bund og grund en Brøndby-dreng, og jeg ville gerne kunne give noget tilbage ligesom Thomas Kahlenberg, Daniel Agger og Johan Elmander, for som man siger; en gang Brøndby – altid Brøndby! Andrew Hjulsager har fået kontrakt med Celta Vigo til sommeren 2020.

Mest kommenterede nyheder