Hjulmand: Fedt at starte med sådan en kamp mod Brøndby
FC Nordsjælland-træner Kasper Hjulmand råder over et toptændt mandskab og de glæder sig over at starte foråret med en kamp mod Brøndby. Søndag eftermiddag er FC

FC Nordsjælland-træner Kasper Hjulmand råder over et toptændt mandskab og de glæder sig over at starte foråret med en kamp mod Brøndby. Søndag eftermiddag er FC Nordsjælland værter i Superligaen, når Brøndby IF kommer på besøg i Farum. Kasper Hjulmand står i spidsen for et toptændt FCN-hold og cheftræneren glæder sig over at starte med en kamp mod Brøndby, hvor der sandsynligvis bliver gang i den - både på banen og på tribunerne. – Det er fedt at starte med sådan en kamp mod Brøndby, og vi er toptændte. Det ville vi nu have været uanset, hvem vi skulle møde, men kampene mod Brøndby har altid en særlig intensitet og er tit målrige, siger Hjulmand til fcn.dk. – Der skal to til en tango, og det er to hold, der kommer flyvende. Brøndby vil sætte os under maksimalt tidspres med bolden, men vi ved også, at gør vi det rigtigt, kan der også hurtigt lure et mål til os. Det er aldrig så kontrolleret, og det vil alle gerne se. Brøndby har fået lige knap 3.500 billetter til opgøret, fordelt på et stemnings- og et familieafsnit. Der forventes udsolgt i løbet af lørdagen.