3POINT
1615744646-B64_9940.jpg

Teis Markfoged

Nyheder15. mar. 2021

Hjörtur Hermannsson om mulig kontraktforlængelse: Jeg vil ikke udelukke noget

Hjörtur Hermannsson har i den seneste tid været fast inventar i Brøndbys startopstilling og med kontraktudløb denne sommer er spørgsmålene om forlængelse så småt begyndt at rejse sig. Islændingen er med sine fem år på Vestegnen den i Brøndby-truppen, som har været en del af førsteholdet i længst tid. Islændingen ville ikke udelukke en forlængelse, selvom det fulde fokus ligger på kampene lige nu.

3point person
Jesper Hammeken15. mar. 2021

Hjörtur Hermannsson er den, som har været en del af førsteholdet i længst tid på det nuværende Brøndby-hold, men det kan snart være anderledes. Islændingen har nemlig kontraktudløb ved udgangen af indeværende sæson, og spørgsmålene er derfor begyndt at rejse sig. Tiden på Vestegnen har ikke altid været en dans på roser for Islændingen, som både har været fast mand i startopstillingen og langt væk fra den.

- Lige nu fokuserer jeg bare på kampene og Brøndby, som jeg altid har gjort. Vi må se, hvad der sker til sommer. Jeg har haft en fantastisk tid her, selvom jeg selvfølgelig gerne ville have spillet mere fast, men sådan er fodbold. Jeg er bare glad for at spille så meget som nu. Vi skal sørge for at blive ved med at vinde fodboldkampe, fortæller Hermannsson til 3point.dk. 

Forsvarsspilleren vil ikke udelukke at en forlængelse kan komme på tale, men ser det også som en mulighed at prøve noget andet. Han slår fast at ligger  på Brøndby lige nu.

- Jeg vil overhovedet ikke udelukke en forlængelse, nu har jeg været her i fem år og prøvet alt. Men det kan også være, at jeg skal noget andet. Jeg udelukker intet. Mit fokus er bare på Brøndby lige nu. 

Hjörtur Hermannsson kom til Brøndby i sommeren 2016, hvor han blev hentet i hollandske PSV Eindhoven. Der er blevet til 147 optrædener for de blå/gule.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder