3POINT
Nyheder20. nov. 2018

Hjörtur Hermannsson fremtvang straffe til Island

Hjörtur Hermannsson blev skiftet ind i 35. minut for Island, de de mandag aften mødte Qatar i en venskabskamp. Brøndby-stopperen fremtvang et straffe til islænd

3point person
3point.dk20. nov. 2018

Hjörtur Hermannsson blev skiftet ind i 35. minut for Island, de de mandag aften mødte Qatar i en venskabskamp. Brøndby-stopperen fremtvang et straffe til islændingene, der trods en føring oven på en chokstart af Qatar ikke formåede at vinde kampen. Torsdag i sidste uge sluttede Island uden Brøndbys Hjörtur Hermannsson i aktion et skuffende Nations League af med tabe 2-0 på udebane mod Belgien. Allerede inden kampen var islændingene sikre på gruppens sidsteplads og nedrykning til League B. Schweiz endte med at vinde gruppen foran Belgien. Efter kampen blev Island i Belgien, og de sluttede opholdet af mandag aften med en venskabskamp mod Qatar i Eupen. Endnu en gang måtte Hjörtur Hermannsson tage plads på bænken, men efter en skade til anfører Kári Árnason blev Brøndby-stopperen skiftet ind allerede i 35. minut og fik senere en afgørende rolle. Qatar chokstartede med et mål allerede efter to minutters spil, men Island fik svaret igen efter knap en halv time. Ti minutter efter pausen var Hjörtur Hermannsson gået med frem på et hjørne, og det skulle vise sig at være en god idé. Det resulterede i et skud fra Hermannsson, som blev stoppet med hånden af en Qatar-forsvarer lige foran den hollandske dommer Pol van Boekel. Kolbeinn Sigþórsson scorede sikkert på det efterfølgende straffe, men Island kunne ikke holde føringen hjem. Midtvejs i anden halvleg fik Qatar udlignet med et skud, hvor den islandske keeper Rúnar Alex Rúnarsson ikke så helt sagesløs ud. De 2-2 holdt sig kampen ud. Næste gang Hjörtur Hermannsson kan komme i kamp er torsdag aften i Odense, hvor Brøndby IF på udebane skal møde BK Marienlyst i Sydbank Pokalen.

Mest kommenterede nyheder