Hjörtur Hermannsson fil fuld spilletid i begge Islands kampe
Island har spillet to kampe på deres træningslejr i Qatar. Brøndby-stopperen Hjörtur Hermannsson fik fuld spilletid i begge kampe. I den forløbne tid har det is

Island har spillet to kampe på deres træningslejr i Qatar. Brøndby-stopperen Hjörtur Hermannsson fik fuld spilletid i begge kampe. I den forløbne tid har det islandske landshold være på træningsophold i Qatar, og Brøndby-stopperen Hjörtur Hermannsson var med i truppen. Udover at træne skulle Island spille to kampe på turen. Fredag aften i sidste uge stod vulkanøens helte overfor Sverige, og Hermannsson fik fuld tid i det islandske midterforsvar. Kampen endte 2-2 efter en islandsk pauseføring på 1-0. Island var bedst i første halvleg, mens Sverige dominerede stort i anden. Svenskerne fik vendt stillingen til en føring på 2-1, men Island fik udlignet i de døende sekunder. Tirsdag stod islændingene så overfor Estland, og igen fik Hjörtur Hermannsson fuld spilletid i en kamp, der endte uden scoringer. Skulle der have været en vinder, burde nok være Island, men to oplagte muligheder - en i hver halvleg - blev misbrugt. Island indleder deres EM-kvalifikation den 22. marts, hvor de på udebane møder Andorra. Tre dage senere gælder det Frankrig på Stade de France.