Historisk Frendrup: Brøndbys yngste Superliga-debutant nogensinde
Morten Frendrup skrev historie, da han i dag blev skiftet ind i Brøndbys sejr over Lyngby. Morten Frendrup er ifølge 3point.dk's beregninger 16 år og 311 dage,

Morten Frendrup skrev historie, da han i dag blev skiftet ind i Brøndbys sejr over Lyngby. Morten Frendrup er ifølge 3point.dk's beregninger 16 år og 311 dage, da han er født 04.07-2001. Dermed blev han den første spiller fra årgang 2001, som fik spilletid i Superligaen, og han er også den yngste Brøndby-spiller nogensinde til at spille i Superligaen. Det skete da Frendrup erstattede Hany Mukhtar med fem minutter igen mod Lyngby, som blev besejret med 3-1. Tidligere havde Magnus Warming rekorden, da han med 16 år og 348 dage på bagen fik debut mod SønderjyskE i maj sidste år. Læs også: Stolt Rønnow: Truppen har en sindssyg vindermentalitet Nikolai Laursen var blot 16 år og 252 dage, da han fik debut for Brøndby i pokalturneringen, men han skulle vente til han var 17 år og 67 dage før han fik debut i Superligaen. Ifølge brondbystats.dk er Claus Vöge den yngste nogensinde til at spille for Brøndbys bedste hold. Vöge fik ifølge samme medie fire kampe i landets anden bedste række for Brøndby. Ifølge 3point.dk's oplysninger, så er Frendrup den yngste Brøndby-spiller nogensinde til at optræde i landets bedste række. Dette oplyser brondbystats.dk også. Claus Vöge fik debut på Brøndbys førstehold i en alder af 16 år og 82 dage, og er dermed den yngste nogensinde, men det var ikke i landets bedste række.
Hans 4 kampe spillede han mens han var mellem 16 år og 82 dage og 16 år og 152 dage. Laursen 16å/252d, Frendrup 16å/310d, Ekelund 16å/318d, Warming 16å/347d
— Ego Centric (@EgoCentricDK) 11. februar 2018
Se eller gense målene og højdepunkterne fra Brøndbys sejr over Lyngby her: