Historisk flot salg i Brøndby: Støttetrøjen slog 1998-niveau
Brøndbys hjemmebanetrøje fra 2018/2019 og hjemmebanetrøjen fra 1998/2000 er begge blevet slået af støttetrøjen, når man kigger på salg over én sæson. Med 34.369

Brøndbys hjemmebanetrøje fra 2018/2019 og hjemmebanetrøjen fra 1998/2000 er begge blevet slået af støttetrøjen, når man kigger på salg over én sæson. Med 34.369 blev støttetrøjen næsten mest sælgende Brøndby-trøje nogensinde over en salgsperiode på kun 23 dage. Ligesom med statistik fra fodboldbanen, så kan trøjesalg være svært at sammenligne. I fodbold blev der spillet om to point for en sejr og siden tre point, mens salg af trøjer uden for banen ligeledes har udviklet sig, så der nu kommer nye trøjer hver sæson. Det gjorde der ikke tilbage i 1998 og frem til 2000, hvor Brøndbys Reebok-trøje, som blev fremvist i Champions League, solgte rigtig flot. Ifølge 3point.dk's oplysninger, så solgte trøjen så godt over de to sæsoner, at den stadig er Brøndbys mest solgte trøje nogensinde. Støttetrøjen har titlen som den hurtigst sælgende trøje nogensinde, og har også rekord for, hvad der er blevet solgt over én sæson. 3point.dk erfarer, at niveauet for Reebok-trøjen var omkring de 30.000, hvilket blev passeret på Støttetrøje Deadline Day fredag. Her gik salget fra 25.741 og helt op til 34.369 - en slutspurt på 8.628. Tidligere havde Brøndbys hjemmebanetrøje fra 2018/2019-sæsonen rekorden for flest salg over en sæson, men den er ifølge 3point.dk's oplysninger også blevet overgået. Status er dermed at støttetrøjen på kun 23 dage blev den mest sælgende trøje set over én sæson.