3POINT
Nyheder15. jul. 2016

Hibs-manager må på tribunen på Brøndby Stadion

Hibernians manager Neil Lennon må en tur på tribunen hele kampen, når det skotske mandskab i næste uge skal til Brøndby, da han skal afsone karantæne. På et lyn

3point person
3point.dk15. jul. 2016

Hibernians manager Neil Lennon må en tur på tribunen hele kampen, når det skotske mandskab i næste uge skal til Brøndby, da han skal afsone karantæne. På et lynmål af Kamil Wilczek sikrede Brøndby sig torsdag aften en 1-0-sejr over Hibernian på udebane. Sindene var flere gange i kog under kampen, og det medførte blandt andet en bortvisning til Hibs-manager Neil Lennon. Det betyder nu, at han får karantæne i returopgøret mod Brøndby på Brøndby Stadion, hvorfor han må indtage plads på tribunen i stedet for på trænerbænken. Det skriver det skotske medie Daily Record. - Jeg må se, om jeg kan appellere. Det er nonsens. Det er dobbelt straf. Vi fik et mål annulleret og jeg blev sendt på tribunen for at være uenig i en forkert beslutning. Det er første gang i Europa, jeg er blevet sendt på tribunen og det går mig på. For mig så det ud til at dommeren ville være aftenens stjerne i stedet for spillerne, siger Lennon til Daily Record. Der er returopgør på Brøndby Stadion på torsdag.

Mest kommenterede nyheder