Hertha-angriber: Brøndby er gode og stærke
Hertha Berlin-angriberen Salomon Kalou har ros til overs for Brøndby, som han mener er et godt hold. Men han ser også muligheder i returopgøret. Hertha Berlin v

Hertha Berlin-angriberen Salomon Kalou har ros til overs for Brøndby, som han mener er et godt hold. Men han ser også muligheder i returopgøret. Hertha Berlin vandt det første af to opgør mod Brøndby med 1-0 på hjemmebane. I den kamp var den tidligere Chelsea-bomber Salomon Kalou med for hjemmeholdet, og han har roser til overs for de blågule modstandere, men understreger også sejrens vigtighed. - 1-0 er et godt resultat. Brøndby er et godt hold. 1-0-sejren er ikke nok, men vi indkasserede ikke, og det er godt. Vi vil prøve at avancere. Vi har trænet hårdt i en måned, og det var en langsom start, men det var vigtigt at vinde. Vi ved, vi spiller mod et svært hold, siger han ifølge tipsbladet.dk til 6'eren. - Brøndby er gode og stærke, og det viste de i dag. Vi tog ikke let på opgaven. Det var vigtigt for os at vinde. De vil forsøge at komme frem hjemme, og det kan vi bruge til vores fordel, fordi de kommer til at give os plads. Der er returopgør på Brøndby Stadion om en uge.