3POINT
1630278422-DSC05479.JPG

Teis Markfoged

Nyheder30. aug. 2021

Hermansen om opbakningen: Det betyder alt

Mads Hermansen blev hyldet stort på Brøndby Stadion efter 2-0-sejren over FC Midtjylland. Det betyder alt, lyder det fra den unge keeper.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen30. aug. 2021

21-årige Mads Hermansen har i denne sæson snuppet pladsen i målet hos Brøndby IF, men det var først i går at han prøvede at vinde med holdet. Det var samtidig hans første clean sheet som Brøndby-keeper, for Brøndby vandt 2-0 over FC Midtjylland.

- Det var sgu dejligt. Det var en forløsning og en dejlig indsats af hele holdet. Vi var presset i de første tyve minutter og skulle lige finde vores fodfæste. Vi får lavet en god taktisk justering udefra, som jeg synes vendte kampen. Det gav os noget mere plads på bolden og vi fik lagt presset på en anden måde, sagde Hermansen efter kampen til 3point.dk.

Hermansen lavede en fejl mod RB Salzburg, som kostede et mål. Mod FCM stod han en stor første halvleg og reparerede selv med en stor redning efter en opspilsfejl, som kunne have kostet. Brøndby-fansene kvitterede ved at synge Hermansens navn, da spillerne gik til pause.

- Det betyder alt. At kunne mærke udefra, at der er tro på en. Man giver hundrede procent hver eneste dag og til hver eneste kamp, så det er dejligt at de bliver ved med at bakke op.

Brøndby-målmanden blev også hyldet efter kampen og kan nu tilslutte sig U/21-landsholdet i Gladsaxe.

 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder