3POINT
Mads Hermansen

Freja Borne

Nyheder26. mar. 2026

Hermansen får landsholdsdebut mod Nordmakedonien

Mads Hermansen er i startopstillingen til aftenens landskamp mod Nordmakedonien i VM-play-off

3point person
Nicolaj Sørensen26. mar. 2026

Mads Hermansen får sin A-landsholdsdebut mod Nordmakedonien torsdag aften i parken. Det står klart, efter at Landstræner, Brian Riemer, har offentliggjort Danmarks startopstilling.

Det er en gylden mulighed, der er opstået efter skadesafbud fra både Celtics Kasper Schmeichel og Chelseas Filip Jørgensen.

Landstræner Brian Riemer havde dog indkaldt den tidligere landsholdsmålmand og Brøndby-keeper, Frederik Rønnow, i truppen, hvorved der opstod tvivl om, hvem af Hermansen og Rønnow, der skulle vogte buret mod Nordmakedonien. Her trak Hermansen det længste strå, og kan dermed se frem til sin første A-landskamp fra start i play-off semifinalen til VM.

Hermansen selv har udvist fin form i West Ham på det seneste, hvor det er blevet til en del startpladser i træk, efter at have været bænket i en god rum tid. 

Kampen spilles kl. 20:45 og kan ses på TV2. 

Mest kommenterede nyheder