3POINT
Nyheder1. mar. 2019

Hermannsson: Vil gøre alt for at bringe pokalen hjem til vores fans igen

Brøndby-spillerne vil gøre alt for at sikre fansene endnu en pokaltriumf, lyder det fra Hjörtur Hermannsson, der torsdag aften var tilbage i startopstillingen.

3point person
3point.dk1. mar. 2019

Brøndby-spillerne vil gøre alt for at sikre fansene endnu en pokaltriumf, lyder det fra Hjörtur Hermannsson, der torsdag aften var tilbage i startopstillingen. FOTO: Teis Markfoged Hjörtur Hermannsson var tilbage i startopstillingen hos Brøndby, da de torsdag aften spillede pokalkvartfinale på udebane mod Vendsyssel. Den islandske stopper holdt sammen med resten af holdet et clean sheet og kunne rejse hjem med videre avancement og en 2-0-sejr i bagagen. - Det er altid hårdt at komme til Vendsyssel. Det er et hårdt-kæmpende mandskab, og de spillede godt i dag. Det er klasse at være videre i pokalen, men også at holde nullet, siger Hermannsson til klubbens hjemmeside. Der var mødt rigtig mange Brøndby-fans op i Hjørring torsdag aften og Brøndby-spillerne vil gøre alt for at give dem en pokaltriumf, som de fik i 2018. - Vi vil gøre alt for at bringe pokalen hjem til vores fans igen. Næste opgave for Brøndby er allerede på søndag, hvor det gælder en udekamp mod OB i Superligaen.

Mest kommenterede nyheder