Hermannsson udvikler sig godt i Brøndby
Hjörtur Hermannsson er glad for at have underskrevet en kontraktforlængelse med Brøndby. Han føler, at både han og holdet udvikler sig godt. Hjörtur Hermannsson

Hjörtur Hermannsson er glad for at have underskrevet en kontraktforlængelse med Brøndby. Han føler, at både han og holdet udvikler sig godt. Hjörtur Hermannsson har skrevet under på en ny kontrakt med Brøndby IF og klubben har nu papir på islændingen til sommeren 2021. Det var en ganske naturlig beslutning for midtstopperen, som ser en god udvikling både for holdet og sig selv i Brøndby. - Det har været en god periode, siden jeg kom hertil, både for mig selv personligt og for holdet. Vi er blevet to’er i ligaen to år i træk, men jeg ser en god udvikling i holdet og for mig selv. Det er den største grund til at jeg har skrevet under på en ny tre-årig kontrakt, siger han til 3point.dk. - Jeg har det godt her. Der er gode mennesker i klubben og i Danmark. Det er nærmest som at være hjemme i Island. Der er også mange islændinge her. Det føles naturligt at være her.LÆS OGSÅ: Hermannsson forlænger med Brøndby til 2021 Den 23-årige forsvarsspiller drømmer om at tage yderligere skridt i karrieren, men ved, at det kræver at han udvikler sig mere. Det vil han gøre i Brøndby. - Jeg kan stadig tage skridt her. Jeg spiller for en topklub Danmark og skal stadig udvikle mig, før jeg forhåbentlig kan tage næste skridt. Det er fedt at kunne udvikle sig her i Brøndby med den støtte vi får og den trup vi har. Det er et fedt miljø. Hjörtur Hermannsson har været i Brøndby i to år. Han står noteret for 70 kampe for klubben.