Hermannsson tilfreds med sit første halve år: Nu skal vi bygge videre
Hjörtur Hermannsson ser tilbage på sit første halve år i Brøndby med glæde, men hviler ikke på laurbæerne. Nu skal der bygges på, forklarer islændingen. Brøndby

Hjörtur Hermannsson ser tilbage på sit første halve år i Brøndby med glæde, men hviler ikke på laurbæerne. Nu skal der bygges på, forklarer islændingen. Brøndby spillede i efterårssæsonen med et nyt centralt forsvar i form af Benedikt Röcker og Hjörtur Hermannsson. Sidstnævnte er 21 år gammel og ser positivt tilbage på sine første seks måneder i klubben. - Jeg synes vi kan være tilfredse med hvad vi har opnået som hold og individuelt. Det er en tid jeg kigger tilbage på med glæde. Jeg vil selvfølgelig gerne bygge videre, også personligt. Jeg vil gerne fortsætte og nu glæder jeg mig til anden halvdel af sæsonen og det der kommer derefter, siger han til 3point.dk. Den stærke islænding har fået to nye kolleger i det centrale forsvar i form af Joel Kabongo og Paulus Arajuuri. De er faldet godt til, fortæller Hermannsson. - Det har været fint. Joel (Kabongo, red.) har trænet med tidligere nu og da. Han er en meget talentfuld ung fyr, som passer godt ind i gruppen. Det samme kan siges om Arajuuri. Han er mere erfaren og det er også meget velkomment. Det giver holdet mere dybde og han er faldet rigtig godt til. SE HELE INTERVIEWET MED HJÖRTUR HERMANNSSON HER: https://www.youtube.com/watch?v=ocs43y_IhkM