Hermannsson skal scannes onsdag
Hjörtur Hermannsson måtte udgå af kampen mod AaB med en skade i skulderen. Han skal scannes onsdag, hvorefter Brøndby melder omfanget af skaden ud. Islandske Hj

Hjörtur Hermannsson måtte udgå af kampen mod AaB med en skade i skulderen. Han skal scannes onsdag, hvorefter Brøndby melder omfanget af skaden ud. Islandske Hjörtur Hermannsson er gået ind i startopstillingen i Brøndby, hvor han har gjort det godt i sin første tid i klubben. Men i udekampen mod AaB måtte han udgå med en skade i skulderen og blev kørt i ambulance til røntgen. Efter hjemkomsten til Brøndby er den 21-årige stopper blevet undersøgt yderligere og der er nu også planlagt en scanning onsdag aften. - En melding om resultaterne af disse undersøgelser vil blive offentliggjort her på brondby.com, så snart det er muligt, skriver klubben på sin hjemmeside. Hermannsson kom til Brøndby denne sommer efter EM-slutrunden, hvor han var afsted med Island.