3POINT
Nyheder4. aug. 2019

Hermannsson om Skipper: Han gjorde det, som han er god til

Anton Skipper fik i sidste uge debut på Brøndbys førstehold mod OB. Han leverede her en fin præstation, hvorfor han blandt andet modtager ros fra Hjörtur Herman

3point person
3point.dk4. aug. 2019

Anton Skipper fik i sidste uge debut på Brøndbys førstehold mod OB. Han leverede her en fin præstation, hvorfor han blandt andet modtager ros fra Hjörtur Hermannsson, som han spillede sammen med i det centrale forsvar. Brøndby vandt i Skippers debut og det var den unge forsvarsspiller medvirkende til gennem flere gode forsvarsaktioner. FOTO: Teis Markfoged Brøndby får senere i dag besøg af AC Horsens og det kan blive Skippers anden kamp for de blågule, hvis Niels Frederiksen sender ham i kamp. Han leverede en solid præstation i sidste uge. 3point.dk har taget en snak med Hermannsson om unge Skippers indsats. Islændingen spillede 90 minutter ved siden af Skipper. Hermannsson bed mærke i, at Skipper spillede en kamp på sine egne spidskompetencer og det glemmer mange unge at gøre, ifølge Hermannsson. - Jeg træner med ham hver dag og han er ung, så han lærer stadig, og han vil lave fejl. Hans optræden overrasker mig overhovedet ikke. Han kom ind og spillede sin kamp. Mange unge går ind og så prøver de at lave noget, som de ikke er gode til. Han gjorde alt, som han er god til. Han spillede derfor en god kamp, det respekterer jeg ham meget for, fortæller Hermannsson til 3point.dk. Hermannsson har spillet ved siden af Skipper en del gange i Reserveligaen, så han var ikke overrasket over indsatsen, som han kalder moden. Islændingen kalder også Skipper meget villig til at lære. Brøndby-fans har i den seneste uge til stor glæde oplevet gode præstationer fra Masterclass-spillere (Skipper og Jobbe, red.). Hermannsson er overbevist om, at Skipper kan bygge endnu mere på efter den solide præstation. - Skipper er meget villig til at lære og han har jo spillet med i noget tid nu, det er en god forudsætning for at blive god. Det er ikke første gang, vi har spillet sammen, da vi har fået en del kampe med hinanden i Reserveligaen. Han spillede meget modent i sin debut. Han spillede sikkert, hvilket er den bedste måde at gøre tingene på. Det var en solid kamp, og det kan han bygge videre på. Hermannsson, Skipper og resten af Brøndby-spillerne tager i dag imod AC Horsens, og her kan det altså blive til genvalg for de to forsvarsspillere i forhold til den seneste superligakamp. Kampen spilles klokken 16.00. Du kan købe din billet her.

Mest kommenterede nyheder