Hermannsson og Skipper kæmper om startplads - Tibbling byder sig til på midtbanen
Hjörtur Hermannsson eller Anton Skipper skal afløse karantæneramte Sigurd Rosted. Simon Tibbling presser sig på til en af midtbanepladserne. FOTO: Ian Nielsen /

Hjörtur Hermannsson eller Anton Skipper skal afløse karantæneramte Sigurd Rosted. Simon Tibbling presser sig på til en af midtbanepladserne. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Søndag skal Brøndby IF forsøge at komme tilbage på sporet i Superligaen, når de hjemme på Brøndby Stadion møder Lyngby BK. Sigurd Rosted afsoner karantæne og derfor skal Niels Frederiksen finde en afløser. Det står mellem Anton Skipper og Hjörtur Hermannsson, selvom sidstnævnte for nylig er kommet tilbage efter en længere skadespause. - Det bliver noget vi afgører i denne uge, når vi lige ser dem an. Hjörtur (Hermannsson, red.) mangler stadig lidt, men fik 30 minutter i en reserveholdskamp for nylig. Anton (Skipper, red.) har selvfølgelig trænet med i hele opstarten, siger Niels Frederiksen til 3point.dk. - Men nu må vi se. Hjörtur kan godt spille fra start, det vil han være klar til. LÆS OGSÅ: Schwäbe: Vi har spillet endnu mere som et hold Brøndby tabte 3-2 i Aalborg i sidste weekend. Her kom Simon Tibbling ind fra bænken og gjorde det godt. Han presser sig på til startopstillingen, men det har han også gjort indtil nu i foråret, lyder det fra Brøndby-træneren. - Hver gang man leverer en god indsats, om det er til træning eller i kamp, fra start eller i et indhop, så gør man opmærksom på sig selv på en god måde. Vi var meget tilfredse med Tibblings indhop i Aalborg. - Han er bestemt i overvejelserne. Det har han nu også været til de andre kampe. Det er en meget tæt afgørelse i forhold til de centrale spillere på midtbanen. Vi synes vi har flere gode at vælge mellem, men Tibbling er bestemt i spil. - Der kan der sagtens være noget i forhold til hvordan jeg forventer kampbilledet vil blive. Hvor meget får vi bolden, hvor højt skal vi gå i pres... Alle de ting spiller ind i vurderingen, slutter han. Kampen mellem Brøndby og Lyngby spilles søndag klokken 16.00. Billetter kan købes her.