Hermannsson fik fuld tid, da Island nedlagde Tyrkiet
Hjörtur Hermannsson spillede fuld tid for det islandske landshold, da de tirsdag aften tog tre vigtige point i EM-kvalifikationen ved at besejre Tyrkiet med 2-1

Hjörtur Hermannsson spillede fuld tid for det islandske landshold, da de tirsdag aften tog tre vigtige point i EM-kvalifikationen ved at besejre Tyrkiet med 2-1. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Efter et stærkt forår i Brøndby IF, ser Hjörtur Hermannsson også ud til at være helt inde i varmen på det islandske landshold. Senest spillede han højreback, da islændingene besejrede Albanien. Brøndby-forsvarsspilleren var endnu en gang foretrukket fra start, da Island tirsdag aften stillede til start mod Tyrkiet i EM-kvalifikationen. Hermannsson spillede igen højreback. Han og holdkammeraterne kom foran 2-0 efter lidt mere end en halv times spil efter to mål af midtstopper Ragnar Sigurdsson. Tyrkerne reducerede efter et hjørnespark inden pausen, men det blev ikke til flere mål og derfor kunne Island sætte endnu tre vigtige point ind på kontoen. Hermannsson spillede fuld tid og Island ligger nu treer i deres kvalifikationspulje. De har ni point, hvilket er det samme som både Frankrig og Tyrkiet, men islændingene har en dårligere målscore.