3POINT
Nyheder7. jul. 2016

Hermannson: Kender Brøndby godt

Torsdag kunne Brøndby endelig præsentere Hjörtur Hermannson som ny spiller i den gule trøje. Den islandske landsholdsforsvarer har skrevet under på en 3-årig ko

3point person
3point.dk7. jul. 2016

Torsdag kunne Brøndby endelig præsentere Hjörtur Hermannson som ny spiller i den gule trøje. Den islandske landsholdsforsvarer har skrevet under på en 3-årig kontrakt, og han har gjort sit forarbejde godt. Han kender nemlig Brøndby fra tidligere. Umiddelbart inden kampstart mod Valur Reykjavik blev Hjörtur Hermannson præsenteret for hjemmepublikummet. Det var en glad islænding, som endelig fik sit skifte på plads: -Det er godt endelig at være her, det har været længe undervejs. Jeg har været af sted med landsholdet, så det skulle jeg koncentrere mig om. Det var en fantastisk oplevelse, som jeg aldrig glemmer, men jeg er rigtig glad for at være i Brøndby nu, fortalte 21-årige Hermannsson til klubbens hjemmeside, og afslører samtidig at han tidligere har været i Brøndby: -Jeg har faktisk været på Brøndby Stadion før som ungdomsspiller. Der var jeg med i Brøndby Cup, og vi var inde og se en kamp på Brøndby Stadion. Det var en god oplevelse, og jeg glæder mig til at spille for klubbens fantastiske fans. Jeg har talt med Nikolai Laursen i PSV Eindhoven og Holmbert Fridjonsson, der tidligere var i klubben, og jeg har kun hørt positive ting om Brøndby IF, så beslutningen var ikke svær for mig, siger Hermannson, som beskriver sig selv således: -Jeg forsvarsspiller, så jeg skal være med til at lukke af bagude, bringe stabilitet i forsvaret og forhindre modstanderne i at score. Forhåbentlig kan jeg i Brøndby IF gå fra at være en god spiller til at blive en rigtig god spiller, slutter Hermannson. Hjörtur Hermannson tiltræder i klubben den 18. Juli.

Mest kommenterede nyheder