Her er fansenes foretrukne startopstilling til kampen mod Lechia Gdansk
Vi har talt jeres stemmer op og sat fansenes foretrukne startopstilling til torsdagens kamp mod Lechia Gdansk. FOTO: Teis Markfoged Torsdag aften venter der Brø

Vi har talt jeres stemmer op og sat fansenes foretrukne startopstilling til torsdagens kamp mod Lechia Gdansk. FOTO: Teis Markfoged Torsdag aften venter der Brøndby en vanskelig opgave, når de skal forsøge at sende Lechia Gdansk ud af Europa League-kvalifikationen. Vi har talt jeres stemmer sammen og vanen tro sat fansenes foretrukne startopstilling til opgøret. I målet var der ingen tvivl om Marvin Schwäbe. På højreback fik Jens Martin Gammelby flest stemmer med 69% foran Kevin Mensahs 28%. Venstrebacken snupper Anthony Jung. Han fik 84% af stemmerne og Mensah fik i denne side 13%. Midterforsvaret er interessant og her var det meget tæt. Hjörtur Hermannsson fik flest stemmer (1.333) og næstflest fik unge Anton Skipper Hendriksen (1.173). Han snupper derfor den anden plads foran Paulus Arajuuri, der fik 1.069 stemmer. Josip Radosevic tager sig af 6'er-positionen. Han fik 84% af stemmerne og nærmeste forfølger var Tobias Børkeeiet, der fik 10%. Dominik Kaiser er suverænt jeres mest foretrukne 8'er, så han snupper den ene plads centralt. Han får følgeskab af Lasse Vigen, der fik næstflest stemmer foran Kasper Fisker og Simon Tibbling. Til gengæld snupper Tibbling venstrekanten, hvor han fik 60% af stemmerne og dermed holder unge Jesper 'Jobbe' Lindstrøm (31%) på bænken. I højresiden bliver det Simon Hedlund, der fik 79% af stemmerne. Også Tibbling og Lindstrøm fik stemmer her, men ingen af dem nåede over 10% og det var derfor en rimelig suveræn sejr til Hedlund. I front har I valgt Kamil Wilczek, der er vel nok sikreste mand på holdkortet. Både jeres og Niels Frederiksens. Det giver følgende startopstilling: Hvad siger du til opstillingen? Giv dit besyv med i debatten.