3POINT
Nyheder21. sep. 2019

Her er fansenes foretrukne startopstilling til kampen mod Esbjerg

Vi har talt stemmerne op og sat fansenes foretrukne startopstilling til søndagens kamp mod Esbjerg. Never change a winning team, lyder det fra vores læsere. FOT

3point person
3point.dk21. sep. 2019

Vi har talt stemmerne op og sat fansenes foretrukne startopstilling til søndagens kamp mod Esbjerg. Never change a winning team, lyder det fra vores læsere. FOTO: Teis Markfoged Søndag eftermiddag byder på et opgør i Esbjerg for Brøndbys vedkommende og vi har vanen tro sat fansenes foretrukne startopstilling til opgøret. Og lad det være sagt med det samme: I er tydeligvis tilhængere af 'never change a winning team'. Men derfor gennemgår vi lige, hvordan stemmerne har fordelt sig alligevel. Marvin Schwäbe snupper pladsen i målet med 96% af stemmerne, mens Johan Larsson på næsten lige så overlegen vis tager sig af højrebacken. Svenskeren har fået 94% af jeres stemmer. I midterforsvaret er der heller ikke ret megen tvivl. I vil se Andreas Maxsø og Sigurd Rosted danne stopperpar igen. På venstrebacken bliver det Anthony Jung. Han har fået 86% af stemmerne. Hans nærmeste forfølger var Kevin Mensah, der fik 11%. Josip Radosevic er jeres valg på 6'er-positionen - han har fået 90% af stemmerne. Foran ham på de to 8'ere, har der heller ikke været tvivl. Det store flertal vil have Dominik Kaiser og Hany Mukhtar på de to pladser. På kanterne vil I gerne have genvalg til Simon Hedlund (42%) og Jesper Lindstrøm (36%). Samuel Mraz var manden, der fik tredjeflest stemmer som kantspiller. Han fik 9% af stemmerne, så altså stadig et pænt stykke op til de to foretrukne. Og i front? Kamil Wilczek. Hvem ellers? Det giver samlet set følgende opstilling: Hvad synes du om opstillingen? Giv dit besyv med i debatten!

Mest kommenterede nyheder