3POINT
Nyheder20. maj 2019

Her er fansenes foretrukne startopstilling mod FCM: Stærkeste hold i kampen for Europa

Her kan du se fansenes foretrukne startopstilling til mandagens kamp mod FC Midtjylland. Det ser ikke ud til, at I ønsker, der skal spares spillere til kampen.

3point person
3point.dk20. maj 2019

Her kan du se fansenes foretrukne startopstilling til mandagens kamp mod FC Midtjylland. Det ser ikke ud til, at I ønsker, der skal spares spillere til kampen. Foto: Lasse Lagoni Mandag aften får Brøndby IF besøg af FC Midtjylland i Superligaen og de blågule har fået åbnet en dør på klem for alligevel at komme ud og spille europæisk i den kommende sæson. Det afspejler sig også i fansenes foretrukne opstilling, for det ser nemlig ud til, at I vil have det stærkeste hold på banen fra start. Marvin Schwäbe skal vogte målet og I ser gerne (en frisk) Jens Martin Gammelby på højreback og Kevin Mensah på venstreback. Efter sin gode pokalfinale var der dog også en del stemmer til Anthony Jung. Mensah fik 75% af stemmerne, mens Jung fik 21%. I midterforsvaret vil I gerne have Paulus Arajuuri og Hjörtur Hermannsson, selvom der også var pænt med stemmer til Benedikt Röcker. Dog med et godt stykke op til de to andre. Den position, hvor stemmerne fordelte sig mest, var på 6'eren. Josip Radosevic fik flest stemmer med 66% og herefter fulgte Dominik Kaiser (13%), Lasse Vigen (12%) og Morten Frendrup (8%). På 8'erne scorede Dominik Kaiser og Simon Tibbling klart flest stemmer og sidstnævnte startede da også ude i pokalfinalen, hvorfor han helt sikkert må være i spil til en startplads mandag aften. Hany Mukhtar får 10'er-positionen med 61% af stemmerne foran Simon Hedlund, der fik 26%. Jesper 'Jobbe' Lindstrøm fik 8% af stemmerne. Oppe foran vil I gerne se Simon Hedlund og Kamil Wilczek og de får pladserne, selvom der også var godt med stemmer til Mikael Uhre. Du kan se fansenes foretrukne startopstilling til aftenens kamp herunder. Hvordan tror du Martin Retov vælger at sætte sit hold? Også med henblik på de 120 minutter i fredags?

Mest kommenterede nyheder