3POINT
Nyheder8. dec. 2019

Her er fansenes foretrukne startopstilling mod FCM

Vi har samlet jeres stemmer og sat fansenes foretrukne startopstilling til søndagens opgør mod FC Midtjylland. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Klokken 18.00

3point person
3point.dk8. dec. 2019

Vi har samlet jeres stemmer og sat fansenes foretrukne startopstilling til søndagens opgør mod FC Midtjylland. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Klokken 18.00 fløjtes årets næstsidste Brøndby-kamp i gang. Niels Frederiksens mandskab tager imod FC Midtjylland. Vi har samlet jeres stemmer og sat fansenes foretrukne startopstilling til dét opgør. Langt størstedelen af jer synes, at Brøndby skal stille op i 3-5-2. Det er derfor i denne formation, vores hold bliver sat op. Målet tager Marvin Schwäbe sig af - han fik hele 97% af stemmerne. Tættere var det i kampen om højre wingback. Det bliver dog Johan Larsson, der snupper pladsen. Han fik 45% af stemmerne foran Kevin Mensah, der fik 42% af stemmerne. Det var altså meget tæt. På venstre wingback var der til gengæld ingen tvivl. Her fik Anthony Jung 92%. De tre stoppere bliver Andreas Maxsø, Sigurd Rosted og Hjörtur Hermannsson. Maxsø fik flest stemmer, derefter kom Rosted og Hermannsson fik tredjeflest. Han fik dog blot 1% flere stemmer end Anton Skipper Hendriksen. På den centrale midt var der klart flest stemmer til Dominik Kaiser, så han tager en af de tre pladser. Simon Tibbling fik næstflest stemmer og I ønsker altså, at svenskeren gør comeback i startopstilling. Sidste mand på midtbanen bliver Morten Frendrup. Og i angrebet var der ingen tvivl. Her var der klart flest stemmer til Kamil Wilczek og Simon Hedlund. Tredjeflest stemmer var der til Samuel Mraz, men han var aldrig for alvor i nærheden af de to andre. Det giver følgende startopstilling: Hvad siger du til den opstilling? Giv dit besyv med i debatten!

Mest kommenterede nyheder