Her er fansenes foretrukne opstilling til pokalsemifinalen
Vi har samlet jeres stemmer og sat fansenes foretrukne startopstilling til torsdagens pokalsemifinale mod AaB. Du kan se den lige her. FOTO: Ian Nielsen / Ian F

Vi har samlet jeres stemmer og sat fansenes foretrukne startopstilling til torsdagens pokalsemifinale mod AaB. Du kan se den lige her. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Torsdag aften er der pokalsemifinale på Brøndby Stadion, når AaB gæster de blågule i kampen om en finaleplads. Vi har vanen tro fået jer til at stemme på jeres foretrukne startopstilling til kampen og her kan du se resultatet. I målet har I valgt Marvin Schwäbe og på højrebacken vandt Jens Martin Gammelby rimelig suverænt med 80% af stemmerne. I midterforsvaret var Paulus Arajuuri igen tilgængelig og han blev valgt direkte ind som den midtstopper, der fik flest stemmer. På andenpladsen kom Hjörtur Hermannsson med omkring 150 stemmer mere end Joel Kabongo. Kevin Mensah snuppede den sidste forsvarsplads - venstrebacken - med 65% af stemmerne mod Anthony Jungs 29%. Josip Radosevic har fået genvalg på 6'er-positionen. Dog kun med 69% af stemmerne denne gang. Dominik Kaiser var nærmeste forfølger, men havde dog et stykke op. I stedet snupper Kaiser en plads som 8'er ved siden af Simon Tibbling, der var den midtbanespiller, der fik flest stemmer. Hany Mukhtar fik flest stemmer på 10'eren. I angrebet var der ingen tvivl. Her skal topscorer Kamil Wilczek spille sammen med Simon Hedlund, der har fået en fantastisk start på sin Brøndby-karriere. Se hele opstillingen her og giv dit besyv med i debatten: