3POINT
Nyheder2. dec. 2018

Her er fansenes foretrukne opstilling til kampen mod Hobro

Vi har sat fansenes foretrukne startopstilling til søndagens kamp mod Hobro. Der er blandt andre fundet plads til Dominik Kaiser og Mikael Uhre. FOTO: Lasse Lag

3point person
3point.dk2. dec. 2018

Vi har sat fansenes foretrukne startopstilling til søndagens kamp mod Hobro. Der er blandt andre fundet plads til Dominik Kaiser og Mikael Uhre. FOTO: Lasse Lagoni Brøndby får søndag aften besøg af Hobro på Brøndby Stadion og vi har vanen tro haft snøren ude efter jeres stemmer, så vi kan sætte fansenes foretrukne opstilling til opgøret. Stemmerne er nu talt op og denne gang har der været flertal for følgende opstilling: I forsvaret er det interessant at se, at Benedikt Röcker er tilbage i fuldt vigør og som jeres foretrukne midtstopper. Han fik i hvert fald flest stemmer af alle stopperne med 41%. Paulus Arajuuri fik 37%, mens Joel Kabongo løb med 19%. På 6'er-positionen, de to backs og på målmandsposten er der ikke ret meget tvivl om hvem der skal starte og det kan man også aflæse i afstemningen. På den centrale midtbane har Simon Tibbling i hver eneste afstemning høstet mange stemmer og det gjorde han også denne gang. Det interessante var at se, hvem I ville foretrække som hans makker. Lasse Vigen har karantæne og han plejer at få næstflest stemmer på 8'er-positionen. I hans fravær har I peget på Dominik Kaiser i stedet. Simon Tibbling fik 43% af stemmerne, Dominik Kaiser fik 29%, Besar Halimi fik 15% og Kasper Fisker, der netop er kommet tilbage i fuld træning, fik 9%. Hany Mukhtar sidder tungt på 10'er-positionen og det samme gør Kamil Wilczek på den ene angrebsplads. For anden gang i træk, har I stemt Mikael Uhre ind som den spiller, I synes bør være hans makker. Men det var tæt løb med Nikolai Laursen. Uhre fik 22% af stemmerne og Laursen 18%. Hvad siger du til opstillingen?

Mest kommenterede nyheder