.jpg%3F2026-07-03T14%253A11%253A14.277Z&w=3840&q=75)
Teis Markfoged
Henrik Hansen er ny assistenttræner i Brøndby
Jesper Sørensens højre hånd for den kommende sæson er tirsdag blevet præsenteret, her blev Henrik Hansen offentliggjort som ny assistenttræner.

Positionen som assistenttræner blev tirsdag besat, da Brøndby præsenterede Henrik Hansen som ny mand i sædet ved siden af Jesper Sørensen. Den 44-årige dansker er et velkendt navn i dansk fodbold, hvor han først som spiller har repræsenteret flere danske klubber, herunder Esbjerg, OB, Sønderjyske og Horsens ligesom han har bestridt trænerroller i flere af de nævnte klubber han også repræsenterede som spiller.
Henrik Hansen tiltræder i Brøndby med det samme, men har reelt set først en arbejdsdag, når truppen møder ind efter sommerpausen hen mod slutningen af juni.
Fodbolddirektør Carsten V. Jensen kalder tilgangen af Henrik Hansen til trænerteamet for en styrkelse for holdets fremtidige udvikling, og som en resurse efter den nye assistenttræners mange år i dansk fodbold.
Selv siger hovedpersonen om sin nye arbejdsgiver:
- Jeg er utrolig stolt over at blive en del af Brøndby IF, og jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med den dygtige trænerstab og holdet, hvor jeg med mine kompetencer og erfaringer skal ind og bidrage til at hjælpe os med at nå vores mål.
Brøndby præsenterede tirsdag eftermiddag 1.holdets nye assistenttræner i form af 44-årige Henrik Hansen.