3POINT
Nyheder15. jan. 2020

Helwiig Hemmingshøj gik målamok og så tævede Brøndby de forsvarende mestre som også topper rækken i år

Brøndby fik sin kun anden turneringssejr, da Jonas Helwiig Hemmingshøj havde ild under indendørsskoene og med fire mål sænkede de forsvarende mestre fra Gentoft

3point person
3point.dk15. jan. 2020

Brøndby fik sin kun anden turneringssejr, da Jonas Helwiig Hemmingshøj havde ild under indendørsskoene og med fire mål sænkede de forsvarende mestre fra Gentofte. Foto: Arkivfoto I Futsal-ligaen er det Gentofte og København, som præger toppen, og i sidste sæson vandt Gentofte ligaen på en bedre målscore end København. I denne sæson fortsætter det billede, og efter nederlaget mod Brøndby er Gentofte kun foran København på en bedre målscore. Hvor Brøndby fik en hæderlig fjerdeplads i sidste sæson, så ser det mere skidt ud i år, hvor holdet kun har fået to sejre i otte kampe og er på næstsidstepladsen. Derfor var det en vigtig og imponerende sejr, som Brøndby fik over Gentofte, hvor Jonas Helwiig Hemmingshøj var varmere end en kogeplade. Hele fire gange fik Hemmingshøj netmaskerne til at blafre, og det blev til en 6-3-sejr på udebane. Næste opgave for Brøndby er på fredag kl. 21.00, hvor de blå/gule på hjemmebane skal møde LA 12, som indtager sidstepladsen grundet en dårligere målscore end Brøndby.

Første sejr i 2020 ??⚽️ Over de danske mestre på udebane for andet år i træk efter et udfordrende resultatmæssigt 2019 ????

Nogle gange skal man starte forfra for at kunne fremad igen ???? @FlashScoreDK @BrondbyIF @3pointdk pic.twitter.com/tvEYKedLiG

— Steven de Oliveira (@StevenSchumann) January 13, 2020

Mest kommenterede nyheder