Helsingør-kant: Den slags stadionoplevelser, man ser frem til
FC Helsingør-kanten Adnan Mohammad glæder sig til at skulle spille på Brøndby Stadion. Det er en af de oplevelser, man glæder sig til, når man spiller i dansk f

FC Helsingør-kanten Adnan Mohammad glæder sig til at skulle spille på Brøndby Stadion. Det er en af de oplevelser, man glæder sig til, når man spiller i dansk fodbold, siger han. Søndag klokken 16.00 bliver kampen mellem Brøndby IF og FC Helsingør fløjtet i gang. Brøndby vandt det første indbyrdes opgør med oprykkerne med 1-0, selvom Christian Lønstrups tropper gjorde en fin figur. Helsingør-spillerne forventer at komme under pres fra første minut på Brøndby Stadion, men de tror på det, fortæller kantspilleren Adnan Mohammad. Læs også: Brøndby ekspederede Fortuna Hjørring ud af pokalen - Jeg forventer, at vi kommer under pres fra første minut. Det er Brøndbys første hjemmekamp i år, så de kommer til at lægge et hårdt tryk på os - men vi tror på det. Det skal vi gøre. De er vanvittigt gode offensivt, så vi skal være klar hele tiden - ellers får vi problemer, siger han til bold.dk. Han ser samtidig frem til at tørne ud på Brøndby Stadion. Det er en af de oplevelser, man glæder sig til, fortæller han. - Jeg glæder mig. Jeg tror, der kommer mange tilskuere. Det er den slags stadion-oplevelser, man ser frem til, når man er i dansk fodbold. Teemu Pukki blev matchvinder i det første opgør mellem Helsingør og Brøndby i denne sæson. Se hvordan det gik til herunder: