Held i uheld for Austin og Elmander
Søndag skal Brøndby en tur til Farum for at møde FC Nordsjælland på kunstgræsset. Men det bliver uden Rodolph Austin og Johan Elmander, som har karantæner. For

Søndag skal Brøndby en tur til Farum for at møde FC Nordsjælland på kunstgræsset. Men det bliver uden Rodolph Austin og Johan Elmander, som har karantæner. For deres vedkommende kan man næsten kalde det held i uheld. FOTO: Robert Hendel Søndag 6. december spiller Brøndby sidste Superliga-kamp inden spillere og trænere går på juleferie. Turen går til Farum, hvor FC Nordsjælland venter på kunstgræsset. De blå/gule må undvære Rodolph Austin og Johan Elmander, som begge sidder ude med karantæne. Ærgerligt for Brøndby, men for spillerne selv, kan det næsten ses som held i uheld. Lige præcis de to spillere, er nemlig meget lidt glade for at spille på kunstgræs. Johan Elmander har aldrig lagt skjul på, at han overhovedet ikke bryder sig om at spille på underlaget. Austin har tidligere pådraget sig en alvorlig skade ved at spille på kunstgræs. Han er derfor heller ikke begejstret for det. Under seneste landskampspause blev Austin sparet for det jamaicanske landshold, fordi de skulle spille mod Haiti på kunstgræs. – Kunstgræsset på kampbanen er ikke befordrende for anfører Rodolph Austin og Giles Barnes, som begge har en historik med alvorlige skader på det hårde og stive underlag, skrev Jamaica Observer som forklaring på, at Austin ikke spillede med. Det må derfor alligevel have været en del af Brøndby-overvejelserne inden opgøret mod FCN, om Austin skulle spares for at undgå skader. Nu giver det helt sig selv. FC Nordsjælland har Patrick Mtiliga ude med karantæne.