3POINT
Nyheder15. feb. 2020

Hedlund vil blive mere målfarlig i foråret

Simon Hedlund har lavet mange assists, men knap så mange mål. Det vil han ændre på i foråret, hvor andre skal tage over for Kamil Wilczek. FOTO: Lasse Lagoni Br

3point person
3point.dk15. feb. 2020

Simon Hedlund har lavet mange assists, men knap så mange mål. Det vil han ændre på i foråret, hvor andre skal tage over for Kamil Wilczek. FOTO: Lasse Lagoni Brøndby IF har denne vinter sagt farvel til topscorer Kamil Wilczek, så nu er der andre spillere, der skal score de blå/gules mål. En af de første cheftræner Niels Frederiksen må formodes at se på i den sammenhæng er Simon Hedlund. Han har da også sat sig et mål om at blive mere målfarlig i forårssæsonen. - Jeg vil gerne score flere mål. Det vil man altid gerne som angriber. Forhåbentlig kan jeg også fortsætte med assisterne. Det er et personligt mål for mig at score flere i foråret, siger Hedlund. - Jeg har haft en ret fri rolle i første del af sæsonen og jeg håber, vi kan fortsætte på den måde. Sam (Mraz, red.) og Kamil (Wilczek, red.) er samme type, så jeg skal bare fortsætte med at gøre det, jeg er god til. LÆS OGSÅ: Simon Hedlund delt assistkonge i efteråret Netop samarbejdet med Samuel Mraz bliver bedre for hver træning og hver kamp, fortæller Hedlund videre. - Det bliver bedre og bedre for hver dag der går. Vi har fået trænet en masse sammen og det bygger en stærkere grund. Kamil (Wilczek, red.) og jeg havde en rigtig god relation og spillede godt sammen. Det tager lidt tid at opbygge, men forhåbentlig fortsætter det med at blive bedre. - Wilczek er en fantastisk god fodboldspiller og en drabelig målskytte. Den arv skal vi andre nu forsøge at løfte og forhåbentlig kan vi andre tage ansvar og score mål, så vi ikke kommer til at savne ham så meget. Hedlund og resten af Brøndby-mandskabet tager hul på forårssæsonen med en kamp ude mod OB søndag aften.

Mest kommenterede nyheder