Hedlund: Startede som angriber og kommer til min ret der - men med en makker
Simon Hedlund føler, at hans kvaliteter kommer mest til sin ret som angriber, hvor han kan spille sammen med en makker. Svenskeren føler, at han nærmer sig form

Simon Hedlund føler, at hans kvaliteter kommer mest til sin ret som angriber, hvor han kan spille sammen med en makker. Svenskeren føler, at han nærmer sig formen fra foråret. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Simon Hedlund scorede kampens enlige mål, da Brøndby vandt over Silkeborg. Og den hurtige svenskere føler, at han kan bidrage med mest som angriber med en makker. - Mine kvaliteter kommer mere til sin ret som angriber. Selvom jeg har spillet meget kant gennem årene, startede jeg som angriber og det var der jeg hele tiden følte, mine kvaliteter passede bedst. Måske ikke som ene-angriber i en 4-3-3, men med en makker, hvor man kan kombinere og spille sammen med en makker. Det passer mig meget bedre, udtaler han til 3point.dk Læs også: Liste: Ekstra Bladet kårer Maxsø som et hit og Børkeeiet som en forbier Hurtige Hedlund arbejder på at blive bedre, og han føler, at han nærmer sig en topform. - Jeg arbejder så hårdt som muligt på at forbedre alt. Jeg forsøger altid at gøre mit bedste for holdet. Det gjorde jeg også i den periode, hvor jeg måske ikke lavede så mange asssist og mål, som jeg gerne ville. Det bliver også lidt anderledes, når man spiller ude på kanten. Jeg kom ikke rigtig ind i de farlige rum, men det gør jeg nu som angriber, så det håber jeg kan fortsætte. Jeg føler at jeg nærmer mig formen fra foråret. Jeg har scoret lidt mål på det seneste og formen bliver bedre og bedre. Søndag skal svenskeren atter forsøge at komme på tavlen, når Esbjerg gæster Brøndby Stadion kl. 16.00.