Hedlund om vidundermål: Nogle gange skal man tage chancen
Simon Hedlund leverede et drøn af et drømmehug, da han i midten af anden halvleg tog chancen udefra og resolut hamrede kuglen op i højre hjørne af målet. Selv s

Simon Hedlund leverede et drøn af et drømmehug, da han i midten af anden halvleg tog chancen udefra og resolut hamrede kuglen op i højre hjørne af målet. Selv siger svenskeren, at han måske for ofte spiller bolden, frem for selv at afslutte chancen. FOTO: Teis Markfoged Brøndby sikrede sig på en lun mandag aften en vigtig sejr på hele 4-1 over et reservespækket FC Midtjylland mandskab, der dog startede med at komme foran i kampen. Hedlund var ikke tilfreds med spillet i første halvleg på trods af føringen, men han var glad for, at man blev mere effektiv og generelt spillede bedre i anden halvleg. - I første halvleg var det ikke så godt, selvom vi kommer foran. Sådan er det jo nogle gange i fodbold, at man kommer foran, selvom man måske ikke fortjener det. Vi snakker lidt om i halvlegen, at vi skal ud og være lidt mere kompakte og være mere effektive på chancerne. Så generelt synes jeg, at anden halvleg var meget bedre end den første, siger han til 3point.dk og tilføjer om sit mål: - Engang i mellem skal man tage chancen og skyde, og nogle gange skal man ikke. Det gælder om at finde de rigtige øjeblikke. Som situationen opstår, så skal man nogle gange skyde, og andre gange skal man ikke - det kommer som sagt an på situationen. Mange gange afleverer jeg måske for ofte, hvor jeg i stedet skulle havde taget chancen. Brøndby spiller næste kamp nu på lørdag mod OB i Odense.