Hedlund om Röcker-farvel: Han har altid villet Brøndby det bedste
Simon Hedlund er ærgerlig over, at Benedikt Röcker forlader klubben til sommer. Han fortæller samtidig, at han har været en helt eksemplarisk anfører i den kort

Simon Hedlund er ærgerlig over, at Benedikt Röcker forlader klubben til sommer. Han fortæller samtidig, at han har været en helt eksemplarisk anfører i den korte tid, Hedlund har været på Vestegnen. Og dette har været på trods af, at tyskeren ikke har fået meget spilletid. FOTO: Lasse Lagoni Det blev meldt ud for få måneder siden, at Brøndby og Röcker ville gå hvert til sit til sommer, da forsvarsspilleren ikke ville få forlænget sin aftale, som løb frem til sommerpausen. Hedlund ankom fra Union Berlin tilbage i januar og er derfor en af de nyere spillere i truppen, men på trods af det korte bekendtskab, har anføreren efterladt et stort indtryk på den hurtige offensivspiller. - Han har været en vigtig spiller for holdet, og fremfor alt er han også et rigtig godt menneske. Han er en rigtig god leder, som altid spørger ind til de nye spillere, og man kan mærke, at han altid vil Brøndby det bedste. Det er en holdsport, men samtidig også en individuel sport, og selvom han ikke har spillet så meget her i slutningen, har han været god til at støtte de andre i truppen. Man kan virkelig mærke, han kun vil folk det bedste, siger Hedlund til 3point.dk. Læs også: Hedlund om vidundermål: Nogle gange skal man tage chancen - Selvom han fik at vide, at han han ikke fik forlænget sin kontrakt, har det ikke spillet nogen rolle. Han har stadig haft den samme passion for holdet, og som jeg sagde, vil han Brøndby det bedste, og det er virkelig stort. Röcker kan spille sin potentielt sidste kamp i den gule trøje på lørdag, når Brøndby spiller ude mod OB.