Hedlund nyder friere rolle efter låst start
Simon Hedlund følte sig lidt låst i starten af sæsonen, men tog en snak med Niels Frederiksen og har fået en friere rolle, hvilket har hjulpet ham. Nu bliver de

Simon Hedlund følte sig lidt låst i starten af sæsonen, men tog en snak med Niels Frederiksen og har fået en friere rolle, hvilket har hjulpet ham. Nu bliver det bare bedre og bedre, mener svenskeren. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Simon Hedlund gjorde en fantastisk entré i Brøndby IF, da han i vinter skiftede fra tyske Union Berlin. Svenskeren markerede sig med det samme med mål og assists og har været fast mand i startopstillingen lige siden. Denne sommer kom Niels Frederiksen til som ny cheftræner og Brøndby gik over til at spille 4-3-3, hvilket betød en plads på kanten for Hedlund. Han følte sig lidt låst i starten, men synes, at det nu bliver bedre fra kamp til kamp. Han har talt med Frederiksen om en friere rolle og det har hjulpet ham. LÆS OGSÅ: Hedlund om sin flotte assist: Havde snakket om, at Wilczek og jeg skulle ligge tæt på hinanden - Jeg var lidt låst i begyndelsen af sæsonen med det nye system. Jeg snakkede så lidt med Niels (Frederiksen, red.) om at få en lidt friere rolle og det synes jeg, at jeg har fået, siger Hedlund til 3point.dk. - Jeg kommer mere og mere ind i det og det ser bedre og bedre ud. Forhåbentlig bliver det bare endnu bedre, slutter svenskeren, der senest leverede en fornem assist til Kamil Wilczek i Brøndbys 2-0-sejr over Hobro. 26-årige Hedlund har bidraget med tre assists og et mål indtil videre i ni kampe i denne sæson. Han har kontrakt med Brøndby til sommeren 2023.