3POINT
Nyheder16. feb. 2020

Hedlund bakker op om de unge: Slimane har været outstanding

Simon Hedlund bakker op om de mange unge spillere i Brøndby og fremhæver Anis Slimane og Morten Frendrup, som virkelig har imponeret ham. FOTO: Ian Nielsen / Ia

3point person
3point.dk16. feb. 2020

Simon Hedlund bakker op om de mange unge spillere i Brøndby og fremhæver Anis Slimane og Morten Frendrup, som virkelig har imponeret ham. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport 26-årige Simon Hedlund har nu været Brøndby-spiller i lidt mere end et år, men der er sket meget på det år. Lige nu er svenskeren blandt de mere rutinerede kræfter i en meget ung trup. Men det kan Hedlund godt lide. Han bakker op om de unge spillere og særligt Anis Slimane og Morten Frendrup har imponeret ham i opstarten. - Vi har mange unge spillere og det kan jeg godt lide. Nu får de virkelig chancen for at vise, at de kan være med. En spiller som Anis (Slimane, red.) er kommet ind og har gjort det virkelig, virkelig godt både til træning og i testkampene. Vi må se, om han får chancen på søndag eller ej. Selv hvis han ikke skulle få det, skal han bare fortsætte med at arbejde og få vist, at han er en god spiller. Jeg kan godt lide, at han er kommet ind og har taget chancen, og har sendt et signal til de rutinerede spillere om at han er en, man kan regne med. Morten (Frendrup, red.) er også fortsat. Det er fedt at se, at han også vokser med opgaven for hver kamp der går. Han bliver bedre og bedre, siger Hedlund til 3point.dk. - Vi er et ungt hold, så det er vigtigt at de yngre også forstår, at de nu får den rutine, som gør dem mere rutinerede. Vi ældre skal forsøge at hjælpe dem på vej. Vi er der for dem, hvis der er noget. Der er pres på, når man spiller i Brøndby og det er et stort hold i Skandinavien. Hvem har overrasket dig mest i opstarten? - Det har Anis. Jeg havde ikke rigtig set ham inden han begyndte at træne med. Han var lidt med oppe lige inden jul. Men han har imponeret mig. Man kan godt se, at han har spillet seniorfodbold. Det er cool at se, hvordan han virkelig har grebet chancen. Han har været helt outstanding til træningerne og det er fedt at se - og han tør gøre de ting han gør til træning i kamp også. Morten Frendrup har også imponeret mig og det har han gjort, siden jeg kom til klubben. Forhåbentlig får de bare flere og flere chancer. Der kan komme skader og karantæner og så gælder det om at være klar. LÆS OGSÅ: Hedlund vil blive mere målfarlig i foråret Der er pres på, når man spiller i Brøndby. Presset er der uanset om man er 20 eller 30, så det er noget, de unge spillere skal tage positivt og lære af, mener Hedlund. - Når man spiller i Brøndby, som er en stor klub i Skandinavien, skal der altid være pres på. Kan man ikke leve med det pres, skal man ikke være i Brøndby, så enkelt er det. Det er godt for de unge spillere, for hvis de skal til udlandet senere i karrieren, vil der også altid være pres. For dem er det en god måde at blive klar til når de måske skal tage næste skridt. Jeg tror presset bidrager til at gøre dem til bedre fodboldspillere og mennesker. Brøndby tager hul på forårssæsonen søndag aften med en udekamp mod OB.

Mest kommenterede nyheder