3POINT
Hedlund bold

Teis Markfoged

Nyheder12. sep. 2020

Hedlund åben for klubskifte, men fokuserer på at blive mere afgørende i Brøndby

Brøndby-angriberen Simon Hedlund er åben for et skifte væk fra Brøndby IF, men sker det ikke, er det også okay. Svenskeren fokuserer på at blive mere afgørende i Brøndby.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen12. sep. 2020

Simon Hedlund skiftede i januar 2019 fra Union Berlin til Brøndby IF og har været fast mand lige siden. Men den svenske offensivspiller er åben for et klubskifte, omend han ikke har travlt med at komme væk fra Brøndby.

- Det (et skifte, red.) har vel været aktuelt i alle transfervinduer, tror jeg. Allerede efter et halvt år var der mange klubber, der var interesserede, men der er forskel på interesse og det konkrete. Jeg fylder 28 næste år, og jeg er tryg i mig selv og ved, hvad jeg og min familie vil have. Får vi ikke det, er der ingen stress. Jeg vil gerne tage næste skridt og videre herfra, og forhåbentlig kan jeg vise i den nye sæson, at jeg er god nok til det, siger Hedlund til bold.dk.

Hans fokus nu ligger på at blive mere afgørende og tage et større ansvar i Brøndby, hvor holdet er blevet meget forynget i løbet af den tid Hedlund har været i klubben.

- Jeg skal tage et stort ansvar og forsøge at gøre de yngre bedre. Jeg skal bygge videre på det, jeg allerede har præsteret her i Brøndby og forhåbentlig bare blive bedre. Jeg skal lave flere mål, være mere afgørende og så skal jeg være mere stabil, da jeg er faldet lidt i niveau i visse kampe.

Hedlund starter formentlig inde, når Brøndby IF søndag eftermiddag tager hul på den nye sæson med en hjemmekamp mod FC Nordsjælland.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder