3POINT
Nyheder15. nov. 2017

Hauervig og Danmark suveræne vindere af EM-kvalifikationsgruppen

Casper Hauervig stod en god kamp, da det danske U/19-landshold suverænt vandt deres gruppe i EM-kvalifikationen med en sejr på 5-2 over Kroatien. Brøndby-keeper

3point person
3point.dk15. nov. 2017

Casper Hauervig stod en god kamp, da det danske U/19-landshold suverænt vandt deres gruppe i EM-kvalifikationen med en sejr på 5-2 over Kroatien. Brøndby-keeperen havde flere afgørende redninger. Efter sejre over først Letland og siden San Marino skulle Danmark ved U/19 EM-kvalifikationen op imod værterne fra Kroatien i en direkte kamp om gruppens førsteplads. Inden opgøret var Danmark sikker på at gå videre fra gruppen til næste fase, mens kroaterne skulle bruge mindst uafgjort for at være sikre på at gå videre. Med Brøndbys Casper Hauervig på mål satte Danmark sig straks fra start på begivenhederne og lagde et højt pres på modstanderne. Alligevel fik Kroatien kampens første chance, men Hauervig reddede flot. I det hele taget stod Brøndby-keeperen en rigtig god kamp med flere afgørende redninger - flest i første halvleg, men den flotteste efter pausen. - Jeg synes selv, at jeg spillede en fin kamp. Jeg havde tre-fire gode redninger. Specielt en i anden halvleg var rigtig god, sagde en glad og tilfreds Casper Hauervig til 3point.dk under det danske U/19-landsholds hjemrejse fra Kroatien. Sejlede i fem minutter Det danske pres resulterede i en scoring efter ti minutters spil ved Andreas Poulsen, og samme Poulsen gav Danmark en flyvende start på anden halvleg med endnu en scoring. Kort efter fik Kroatien udvist en spiller, men i stedet for at udnytte den fordel sejlede det danske hold rundt i fem minutter omkringen timen, hvilket udmøntede sig i, at kroaterne scorede to gange og udlignede den danske føring. - Jeg ved ikke helt, hvad der skete. Vi kom en mand i overtal og tog måske lidt for let på det derefter og gav to dumme mål væk. Vi kom os dog hurtigt og kørte dem over efterfølgende, forklarede Casper Hauervig. Som Brøndby-keeperen fortæller, fik Danmark samlet sig og scorede tre mål på de sidste 20 minutter, så det hele endte med en sikker dansk sejr på 5-2 og dermed en klar førsteplads i gruppen. De tre mål blev sat ind af Jonas Wind på straffe, Mads Roerslev og Jonas Wind igen. Samtidig vandt Letland 4-0 over San Marino og overtog dermed andenpladsen. Danmark topseedes Med førstepladsen i gruppen efter tre sejre og en målscore på 11-3 er Danmark i praksis sikker på at blive seedet, når der 6. december trækkes lod til forårets Elite Rounds. På gruppens andenplads kom Letland med videre. Ved lodtrækningen fordeles 28 hold i syv grupper, som spiller om den endelige EM-kvalifikation. Kun vinderne i de syv grupper går videre til slutrunden næste sommer, hvor værterne fra Finland vil være den ottende og sidste deltager.Der vil være link til kampfakta her, når de er klar på dbu.dk

Mest kommenterede nyheder